Alkoholbevilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget et sæt Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger.

I forbindelse hermed er det besluttet, at den almindelige lukketid for restaurationer og andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang generelt, er fastsat til kl. 02.00 for Jammerbugt Kommune.

Hvem skal have alkoholbevilling?

Virksomheder, der serverer stærke drikke, herunder øl og vin, skal have en alkoholbevilling.

Hvem kan få alkoholbevilling?

Alkoholbevilling kan kun gives til personer, der opfylder følgende betingelser:

  • er fyldt 21 år eller, hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget og er 18 år
  • ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs
  • ikke er umyndig eller under værgemål
  • ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, som stammer fra restaurationsdrift

Alkoholbevilling kan kun gives til selskaber mv., der opfylder følgende betingelser:

  • selskabet må ikke have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover
  • direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i restaurationslovens § 13, stk. 1 nr. 2 og 3 og
  • der ikke foreligger forhold, som efter § 16, stk. 1, 2 og 5, er til hindre for meddelelse af bevilling
  • der ikke foreligger forhold, som efter restaurationslovens § 16 stk. 1, 2 og 5 er til hinder for meddelelse af bevilling.

Hvem giver alkoholbevilling?

Alkoholbevillinger gives af Bevillingsnævnet ud fra reglerne i Restaurationsloven. Det er også Bevillingsnævnet, der giver tilladelse til udvidet åbningstid mm.

Midlertidig bevilling gives af Politiet.

Bevillingsnævnet holder møder efter behov.

Blanketter til ansøgning om alkoholbevilling mm., kan hentes på Politiets hjemmeside.

Ansøgningen sendes til: 
Nordjyllands Politi
Jyllandsgade 27
9000 Aalborg
njyl@politi.dk

Politiet undersøger, blandt andet sammen med Plan og Miljøafdelingen, om betingelserne for at få alkoholbevilling er opfyldt, herunder om der ud fra bygnings- brand og miljømæssige forhold kan gives tilladelse til restaurationsdrift. Sagen sendes herefter til behandling i Bevillingsnævnet.

Læs om Retningslinier for udstedelse af alkoholbevillinger vedtaget af kommunalbestyrelsen.

Kontakt Bevillingsnævnet

Rådhuset Aabybro
Toftevej 43
9490 Aabybro 

Lone Hilmer
Tlf. direkte: 72 57 74 03
hil@jammerbugt.dk

Link til Politi - alkohol bevilling

Søg alkoholbevilling

Gå til blanketter vedrørende Hotel- og Restaurationsvirksomhed m.v.